Souschef søges til afsnit for hjerne- og nervesygdomme, Slagelse Sygehus

Profilbillede
dato

Vi søger en souschef, som vil være med til at støtte op om de ledelsesbeslutninger, der træffes i afsnittet.

Vi vægter loyalitet mellem oversygeplejersken og souschef højt, da det er altafgørende for en god dynamik i afsnittet.

Som ansat i denne stilling er der rig mulighed for medbestemmelse og indflydelse i afsnittet.


Dine opgaver

Du skal deltage i kvalitets- og udviklingsprojekter, blandt andet i samarbejde med afsnittets kliniske udviklingssygeplejerske.

Du vil få til opgave at inspirere, supervisere og være ressourceperson for plejepersonalet.

Du får en særstatus som patientens garant og vil få medansvar for afsnittets behandling og læring fra UTH.

Du vil være sparringspartner for oversygeplejersken og stedfortræder ved hendes fravær. Du vil desuden have en koordinerende funktion og dermed have medansvar for den daglige drift og arbejdstilrettelæggelse i afsnittet.

Dine kvalifikationer

  • Du har lyst til og gerne erfaring med ledelse
  • Du har muligvis en diplomuddannelse i ledelse
  • Du er selvstændig, ansvarlig og struktureret
  • Du er engageret i dit arbejde, igangsættende og motiverende
  • Du har en positiv tilgang til dine opgaver, kollegaer og er god til at samarbejde
  • Du er kompetent og velfunderet indenfor sygepleje
  • Du har minimum tre års klinisk erfaring

Vores afsnit

Vores patienter udredes og behandles for forskellige medicinske sygdomme i hjernen og i nervesystemet. De kommer til os, når den akutte fase i deres forløb er overstået og fortsætter ofte til videre genoptræning andet steds.

Vores intention er at give plejepersonalet mest muligt tid sammen med patienten.

Vi har også mange terapeuter i afsnittet, og vi arbejder målrettet mod tildelt patientpleje.

Vi er et afsnit i kontinuerlig udvikling og med udsigt til yderligere udvidelse i 2024. Lige nu har vi 20 sengepladser. Lokalerne er nye og afsnittet består derfor af moderne enestuer og gode lokaler og arbejdsforhold for personalet.

Afsnittet består ledelsesmæssigt af en cheflæge, en cheffysioterapeut, en specialeansvarlig ledende overlæge og en oversygeplejerske.

Vores afsnit byder også på en klinisk udviklingssygeplejerske, der dels skal initiere udviklingstiltag i afsnittet og dels tilbyder faglig sparring til den enkelte. Der er fokus på høj faglighed og på kompetenceudvikling for alle i plejegruppen.

Du får

  • Mulighed for anvendelse af mange sygeplejefaglige og personlige kompetencer
  • Mulighed for at påvirke egen funktion som souschef
  • Mulighed for udvikling, personligt såvel som fagligt
  • Tilbud om neurologisk efteruddannelse (diplom) i 2024
  • Meget vekslende arbejdsdage

Om stillingen

Arbejdstiden er som udgangspunkt i dagtimerne, fordelt på alle hverdage. Der forventes en vis fleksibilitet. Opgaverne er mangeartet og vil være en kombination af klinisk arbejde og administrativt arbejde. Stillingen er på 37 timer om ugen. Vores samarbejde starter den 1. juli 2024 eller efter nærmere aftale.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at komme på besøg eller kontakte oversygeplejerske Tanja Østergaard Gram på 93 57 00 80.

Ansøgningsfrist: 24.05.24

Ansættelsessamtaler: løbende samtaler indtil ansøgningsfrist

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045117

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet